Producenter
Ørum Får
Helga Jensen og Olav H. Andersen
Ørum Kirkevej 4
7755 Bedsted Thy
Tlf. 9794 8159
Egen hjemmeside: -
Produkter på
Smag på Thy Webshop:
Ørum Får



Ejendommen ligger på nordsiden af Ørum Sø og en del af jorden hører under Nationalpark Thy.
Parret har specialiseret sig i fårehold af racen Spelsau. Det er en oprindelig nordisk race, der kendetegnes ved dobbelt uld
og kort hale. Den dobbelte uld gør dyrene meget hårdføre overfor ekstreme vejrforhold.
Spelsau har andre gode egenskaber, idet de er fremragende naturplejere. De æder f.eks. gerne den opvækst af selvsåede bjergfyr,
som er et stort problem i nationalparken. Spelsau fra Ørum Får går ude året rundt, hvilket giver nogle sunde og velsmagende dyr.
Kødet fra disse dyr har en karakteristisk smag af ægte nordisk lammekød – velegnede til både traditionelle udskæringer og til
pålæg. Før i tiden blev pølserne og det røgede lår fremstillet i hjemmet og blev hængt op ved skorstenen. I dag fremstilles og
forhandles produkterne af slagtermester Søren Jensen, Vorupør.
Blandt produkter fra Ørum Får (forhandles i slagterforretningen i Vorupør
og
her på webshoppen) finder man:
- En fedtfattig lammespegepølse med umiskendelig smag af klittens vilde urter.
- En røget, mørk lammekølle med et snert af vildt.
- En lækker lammepølse af typen frankfurter. Lammepølsen blev udviklet af kokken Anita Klemensen til Smag på Thy 2010. Pølserne
er velegnet til sommergrillen.

Man kan se og
opleve fårene i den smukke natur i indhegningen ved den gamle kirkegård på Kapelvej i fiskerlejet Nørre Vorupør samt ved Istrupvej i Stenbjerg.